kLAP EN FISK

Kom tæt på fisk og krabber

På den flydende platform ”Klap en fisk” i Hundested Havn kan man komme tæt på nogle af de fisk, der lever i hav og fjord omkring Hundested. På kanten af fiskebassinet er der rig mulighed for at iagttage dyrelivet og lære de forskellige arter at kende. Eksempelvis kan man opleve, at rødspætten pludselig forsvinder, fordi den graver sig ned i sandet på bunden. Her gemmer den sig for sine fjender og kigger samtidig efter føde. Og da den kan skifte farve efter sandets farve og struktur, er den svær at få øje på, indtil den dukker frem igen. Der er også masser af liv i det andet bassin, hvor krabberne er aktive.

Bassinerne er åbne i hele sommersæsonen. Søndage i skolernes sommerferie tilbyder "Klap en Fisk" vejledning og udlån af fiskenet, fiskestænger, m.m. fra kl. 13 til 16.

 

Og i skolesommerferien er platformen alle hverdage, inclusive lørdage, fra kl. 10-16 bemandet med biologistuderende, der sætter spændende og lærerige projekter i gang.

Fortælling om fiskene i vores fjord og hav

 

 

Trepigget hundestejle

Gasterosteus aculeata

 

Bliver op til 11 cm i saltvand. Som navnet siger, vil trepigget hundestejle typisk have 3 frie pigge foran rygfinnen. Bugfinnerne er omdannet til pigge. Kroppen er fra ryg til bug dækket af smalle, aflange benplader.

Den lever nær stranden i algebæltet om sommeren og på lidt dybere vand om vinteren. Hannen anlægger parringsdragt om foråret og bygger på bunden en rede af plantedele, der holdes på plads af klæbrig slim udskilt af nyrerne. Flere hunner lokkes til at lægge æg i reden, hvorefter hannen gyder sæd over dem. Hannen vogter æggene til de klækker efter 1-2 uger. Føden består af fiskeyngel, små krebsdyr og orme.

 

Tangsnare

Spinachia spinachia

 

Bliver op til 20 cm lang. Der kan være 14-16 frie pigge foran rygfinnen. Bugfinnerne er omdannet til en pig. Halen er lang og tynd. Langs siden og ryggen er der en længdekøl, så fiskens tværsnit bliver femkantet.

Tangsnaren lever i algezonen. Hannen bygger en rørformet rede af plantedele. Hunnen lokkes til og gyder op til 300 æg, som hannen straks befrugter. Efter gydningen dør hunnen. Når æggene klækkes efter 1-2 uger dør hannen

 

 

Almindelig tangnål

Syngnathus typhle

 

Op til 35 cm. Tangnåle har både hale- og brystfinner. Den sammentrykte snude er højere end øjets diameter.

Almindelig tangnål lever i tangbæltet som standfisk på lavt vand. Hunnen gyder om sommeren 100-250 æg, som anbringes portionsvis i hannernes rugepose, hvor de befrugtes. Rugeposen udgøres af lange hudfolder på bugen. Rugeposens slimhinder  lægger sig om æggene og forsyner fostrene med næring. Ungerne klækkes efter 4 uger og måler da 25 mm. Føden består af småfisk og små krebsdyr.

 

Almindelig ulk

Myoxocephalus scorpius

 

Op til 30 cm. Stort hoved med talrige pigge og benknuder, og med ru benplader langs sidelinjen. I yngletiden har hannen rød bug med talrige lyse pletter.

Almindelig ulk lever som standfisk i algebæltet. Det er sløve fisk kendt for deres grådighed. Æggene befrugtes i hunnen, der gyder op til 3000 æg om vinteren. Hannen beskytter æggene. Føden består af fisk og krebsdyr. Den fanges tit af lystfiskere i forbindelse med fiskeri fra havnemoler.

 

Berggylt

Labrus berggylta

 

Op til 60 cm, men sjælden over 30 cm.  Berggylt hører til gruppen læbefisk (Labridae), der er brogede fisk med tykke læber og spidse tænder. Rygfinnen har en forreste pigfinnedel og en bagerste blødfinnedel. Dens skæl er kraftige og rødlige i kanten. Kropsfarven varierer meget og kan skifte med fiskens trivsel. Ryggen er grønlig og bugen gullig. Finnerne og undersiden af hovedet med rødlige mønstre. De to køn er ens.

Berggylt er en bundfisk, der lever i algebæltet på stenet bund. Den er hermafrodit og er først hun. Føden består af bløddyr og krebsdyr, bl.a. rurer som bides af med de kraftige læber og spidse tænder.

 

Blåstak og rødnæb

Labrus bimaculatus

 

Hører til læbefisk familien, familien omfatter ca. 500 arter. Blåstak/rødnæb lever langs danske kyster på lavt vand i forbindelse med stenrev og moler. Arten er hermafrodit, de starter således deres liv som hunner (rødnæb) og overgår ved 7 års alderen kønsskifte til hanner (blåstak). De to køn er meget forskellige, således er hunneren røde op til 26 cm og hannerne med en flot changerende blåsort overkrop, buen er rødgul op til 33 cm. De ernærer sig af orme, rurer og krebsdyr. Gyder juli, hvor æggene afsættes på alger, som bevogtes af hannen til klækning.

 

Tangspræl

Pholis gunnellus

 

Kendes på den lange, smalle, bådformet krop med 9-13 mørke pletter ved overgangen til rygfinnen. Op til 25 cm. Lever skjult i algezoonen ud til 30 m dybde ofte i tilknytning til stenrev og stenede bund. Gyder i perioden november til januar, hvor ca. 100 æg lægges i klumper under sten og muslingskaller. En pelagisk fisk, der ernærer sig af alle slags bunddyr.

 

Havkarusse

Ctenolabrus rupestris

 

Op til 18 cm, lever I tilknytning til stenrev og moler i algezoonen på lavt vand. Lige som det ses hos blåstakken undergår denne fisk mange farveskift i løbet af opvæksten, hvilke til tider gør dem svære at artsbestemme. Gyder i algezoonen midt sommer, æggene bevogtes af hannen til klækning. De ernærer sig af orme, rurer og krebsdyr.

 

Kysttobis

Ammodytes tobianus

 

Op til 20 cm. Små slanke skælklædt fisk med spidst hoved, stor mund og kraftigt underbid. Almindelig i kystnære områder, hvor den kan findes nedgravet i sandet ved ebbe. I gydningsperioden (nov.-feb.) afsættes æggene på sandbund. Føden består af plankton.

  

Stavsild

Alosa fallax

 

Tilhører sildefamilien som omfatter 180 arter, alle er stimefisk.

Stavsilden forekommer også enkeltvis som vandrefisk i kystnære salte og brakke vande. En stor sild, op til 60 cm. og en max vægt på 1.5 kg. På hver side af kroppen ses 6-10 store pletter. Lever af plankton og fiskeyngel. Yngler i brakvandsområder med sandet og gruset bund.

 

Europæisk ål

Anguilla anguilla

 

Lang slank krop med svagt underbid. Ryg, hale og gatfinne er sammenvoksede. Gælleåbningen ses som et lille hul på siden af hovedet. Hannerne bliver op til 50 cm, hvorimod hunneren kan nå en længde på op til 130 cm. Ankommer til vore indre danske farvande som glasål ca.5 cm. De følgende år lever de som standfisk i søer, vandløb og fjorde. Afhængig af fødegrundlager vokser de til 20 cm det første år og de gennemsigtige glasål bliver mere pigmenteret. Som gulål opholder de sig på standpladsen i 7 – 25 år, hvorefter de undergår en mærkelig forvandling: Øjnene bliver større, hovedet mere spidst, og skindet får en mørk ryg og sølvskinnende bug. Ålen holder op med at indtage føde og mave/tarmsystemet omdannes langsomt til kønsorganer. Kødet bliver fast og muskuløst. De er nu blevet til blankål og er klar til deres lange rejse tilbage til Sargassohavet, for at gyde – hvad der derefter sker med ålen er stadig en gåde.

 

Sandkutling

Pomatoschistus minutus

 

Op til 11 cm. Kutlingerne hører til pigfinnefiskene, med 1900 kendte underarter, som er vanskelig at bestemme. Fælles karakter for alle kutlinge er, at det er små fisk, der lever i algezoonen på lavt vand. Bugfinnen er sammenvokset til en slags sugeskive. Rygfinnen er todelt, den forreste del er piggede. Sandkutlingen kendes på den mørke plet bagerst i første rygfinne.

 

Sortvels

Raniceps raninus

 

Op til 25 cm. Kendetegn er bl.a. at hovedet er paddeagtigt bredt ca. 25% af kropslængden. Lille skægtråd under hagen, sortbrun slimet krop. Små eksemplarer minder om haletudser.

Bundfisk der lever i algezoonen på hård og stenet bund. Gyder maj-september. Lever enlige og er ingen steder talrige. Føden består af små bunddyr og småfisk. Kan ses i algezoonen, når man svømmer/snorkler, men pga. levehabitat fanges den sjældent.

 

 

Hornfisk

Belone belone

 

Op til 90 cm. Lang smal fisk med næb, knoglerne er grønne. Pelagtisk stimefisk, der færdes nær overfladen. Fra det østlige Atlanterhav kommer stimerne ind til Kattegat i april-maj. De gyder på lavt vand i algezoonen i maj-juni. Efter gydning strejfer de rundt på jagt efter småfisk, men også hvivelløse dyr indgår i kosten. I efteråret søger hornfisken atter ud til Atlandethavet, hvor de igen samles i store stimer.

 

Ålekvabbe

Zoarces viviparus

 

Langstrakte bundfisk med sammenhængende ryg, hale og gatfinne. Knoglerne er grønne, huden slimet og farven ret variabel. Op til 50 cm. Lever i algezoonen 2-20m både i brak og salt vand. Arten er vidt udbredt fra arktisk til antarktisk – 220 kendte arter. Ålekvabben er en standfisk, og danner lokale racer, hvilket gør den velegnet til monitering af miljøforurening. Den parrer sig i august og efter 4 måneder føder hunnen 3-400unger. Føden består af tanglopper, div. Orme og insektlarver.

 

 

Rødspætte

Pleuronectes platessa

 

Rødspættefamilien hvorunder også skrubben og isingen hører er højerevendte fladfisk - 1/3 af skrubberne er dog venstrevendt. Rødspætten kan blive på til 1 m, men ses sjældent over 50 cm. Lever på sandbund fra kyst til 200 m. Kendes ved at der bag øjnene er en række på 4-7 benknuder, kropsskiven er bred og der findes altid spredte røde pletter. Lever bl.a. af orme, tanglopper, hesterejer. Gyder ved vandtemperatur på ca. 6 °C. Ynglen er pelagiske men ca. 2 cm lange undergår de forvandlingen til fladfisk, og søger mod bunden

 

Rødtunge

Microstomus kitt

 

Hoved og mund er lille. Kropsskiven er oval. Skindet er marmoreret og føles meget glat. Op til 40 cm. Almindelig på hård bund ud til 150 m dybde. Gyder i perioden april til august. Ynglen er pelagiske men ca. 2 cm lange undergår de forvandlingen til fladfisk, og søger mod bunden. Føden består af krebsdyr, børsteorme, slangestjerner og muslinger

  

Ising

Limanda limanda

 

Højrevendt fladfisk. Op til 40 cm på sandbund 5-150m.  Kendes ved en slank kropsskive og en kraftig bugt over brystfinnen. Gyder i perioden april til august. Når de pelagiske larver er ca. 15 mm begynder forvandlingen til fladfisk og de søger mod bunden. Lever af orme, krebsdyr, slangestjerner, muslinger og småfisk. Bestanden er vokset kraftigt gennem de senere år, således optræder isingen i dag som den hyppigste forekommende fladfisk i de indre danske farvande.

 

Skrubbe

Platichthys flesus

 

Skrubben er som andre medlemmer i rødspættefamilien højrevendt, 1/3 del dog undtaget idet de er venstrevendt. Op til 40 cm. Lever i tidevandszoonen på sandbund ud til 100 m dybde. Skrubben er tolerant over for variable saltkoncentrationer, de ynder således at opholde sig, hvor det brakke vand møder det salte, meget almindelig i de indre danske fjorder. Kendes ved at huden har benknuder langs sidelinjen. Gyder februar til april på lavt vand ved en salinitet på min 10 promille, ved laverer promille vil de befrugtede æg synke til bunden og gå til grunde. De voksne skrubber lever af div. Orme, muslinger, tanglopper, hesterejer. I brakke/ferske vande lever skrubben af larver og insekter.

 

Almindelig tunge (søtunge)

Solea solea

 

Til familien Soleidae kendes 90 arter, de findes hovedsaligt i tropiske farvande. Glastungen og søtungen fanges i de indre danske farvande.

Søtungen er højrevendt. Den lever på lavt vand på sandet og blød bund ud til 150 m. Blive op til 50 cm i længden. Kendes ved den landstrakte krop og det kraftige overbid. Gyder på lavt vand spredt i perioden april til juni. Denne fladfisk optræder ofte som pelagisk fisk i gydeperioden. Æg og larver er pelagiske, men ved forvandlingen fra larve til fladfisk søger de ind til kysten, hvor de ernærer sig af små orme og krebsdyr.

Glastungen kendes fra søtungen ved at der har mørke pletter spredt over hele kropsskiven, brystfinnerne med sorte stråler.

 

Pighvarre

Scophthalmus maxima

 

Venstrevendt fladfisk, kroppen næster cirkulær med store benknuder. Op til 70 cm. Lever på sandet, stenet eller blandet bund fra 20 - 70 m dybde. Pighvarren lever spredt i alle indre danske farvande. Ernærer sig af bundfisk, krebsdyr og muslinger. Gyder i april – august på¨10 – 40 m dybde. Æg og larver er pelagiske, efter forvandlingen til lille fladfisk søger disse bunden ved kystnærer farvande.

Foruden pighvarre fanges også, slethvarre og hårhvarre  i de indre danske farvende.

 

Slethvarre

Scopthalmus rhombus

 

Kroppen er tyndere og har mere oval kropsskive end pighvarren. Små glatte skæl, ingen benknuder. Op til 75 cm. lever på sandet bund 5 – 50 m dybde. Føden består af fisk og krebsdyr.

 

Hårhvarre

Zeugopterus punctatus

 

Kroppen er oval, op til 25 cm.  Sammenhængende bug, gat og halefinne. Skællene på øjesiden har fine hårlignende udvækster. Lever på stenet bund i algezoonen. Yngler i marts – juni. Lever af små fisk og krebsdyr.

 

Torsk

Gadus morhua

 

Torskefamilien, som omfatter 60 arter, lever i kolde og temperere have på den nordlige halvkugle. Torsken kræver gennemgående en høj saltholdighed og kun en enkelt art findes i ferskvand. En pelagisk fisk som hovedsaligt er knyttet de bundnære vandmasser. Torsken danner stammer med forskellig udbredelse, vækst og kønsmodning.

Kendetegn er : Overbid, skægtråd og lys sidelinje. Farven varierer fra rødlig, grønlig over med det mere grålige, afhængig af farver på det pågældende levested. Lever fra kysten og ud til 600 m dybde. De fleste stammer gyder januar til april. Æg og larver er pelagiske og ernærer sig af zooplankton, ca. 5 md. gamle søger de nu små torsk mod bunden ved dybere vand. Vækstraten de kommende år er afhængig af temperatur og føde tilgængelighed, hvorfor det ikke giver mening at tale om størrelse, dog er torsk på 1.5 til 2 m set. Føden består af mindre fisk, krabsdyr, muslinger og orme.

 

Havørred

Salmo trutta

 

Op til 140 cm og 20 kg. Laksefamiliens 66 arter findes på den nordlige halvkugle.

Kendetegn: Den bagerste rygfinne er mere eller mindre omdannet til en fedtfinne, talrige afrundet pletter på kropssiden også under sidelinjen. Ørreden forekommer som standfisk i søer og vandløb. Havørred, som vandrefisk i havet. Den ligner laksen mht. vandring, gydning og udvikling. Ynglen klækkes og opvokser i vandløb, her lever de som bækørred til de er 1 til 5 år, hvorefter udvandringen til havet finder sted. De lever som omstrejfer i op til 5 år, hvorefter vandringen fra havet og tilbage til gydepladsen. Fødeelementer i havet er hovedsaligt små fisk.

 

Stenbider

Cyclopterus lumpus

 

Op til 50 cm. Lever på hård stenet bund 20 – 200 m dybde. Uden for gydetiden træffes de pelagisk langt til havs. Yngler på lavt vand i februar til maj. Hunnen afsætter æg på tangplanter som trofast bevogtes af hannen, som suger sig fast til en nærtliggende sten. Ynglen der minder om små haletudser spredes i tangbæltet, hvor de lever den første tid. Med alderen udvikler de den voksnes kropsform og søger mod dybere vand. Føden består af zooplankton, krebsdyr og gopler.

 

Alm. Makrel

Scomber scombrus

 

Op til 60 cm. torpedoformede krop med 5 småfinner mellem ryg- og gatfinne. Pelagisk stime – og vandrefisk. En rovfisk der færdes i de øvre vandmasser. I juni-juli trækker de ind til vore kyster for at gyde. En hurtig voksende fisk hvor tilvæksten på det første leveår er ca. 19 cm. Vinteren tilbringes nær bunden på dybt vand.

 

Ålegræs eller almindelig bændeltang

Zostera marina

 

Ålegræs er ikke alge, men en blomsterplante. Kun få blomsterplanter vokser i havet. Ålegræs danner vidtstrakte, undersøiske bevoksninger overalt ved vore kyster, hvor bølgeslag og brænding ikke er for kraftig til, at planten kan få rodfæste. Den vokser fra lavvandsmærket og ud til 5 meters dybde. På Læsø har opskyllet ålegræs været benyttet til de berømte tangtage.

Bladene bliver 50-100 cm lange. Blomsterne er bittesmå og enkønnede, omsluttet af bladskederne. Befrugtning og frugtudvikling foregår under vandet. Frugten er en nød.

Klap en fisk med afslappede børn og deres voksne